Back to All Events

Portræt af Vestkysten

  • Æ'redningshus 158 Ørhagevej Thisted, 7700 Denmark (map)

PORTRÆT AF VESTKYSTEN

Kom med til forfattersamtale med Dorthe Nors, når hun gæster Æ’Redningshus. Den internationalt anerkendte forfatter Dorthe Nors udgav i 2021 bogen En linje i verden om vesterhavskysten og dens folk fra Skagen til Den Helder i Holland. Thy er også med undervejs – bl.a. Bulbjerg, Agger og de smukke surfere ved Cold Hawaii. 

En linje i verden er en beskrivelse af landskaber, mennesker og erindringer på Vestkysten og forbindelsen mellem dem. Det er en bog, til alle os, der forstår, hvad horisontafhængighed er. 

Et helt år tog Dorthe Nors ud af kalenderen for at køre op og ned langs kysten – og denne aften i vest vil hun give os indblik i nogle af alle de fascinerende fortællinger, som landskabet og de mennesker, der bebor det, kastede af sig.

Glæd jer til en aften i Vestkystens og litteraturens ånd. 

Aftenens program
Samtale med Dorthe Nors og Martin Gregersen, Kulturrummet
Pause
Spørgsmål fra salen
Salg og signering af bøger

Det er muligt at købe kaffe/te, øl/vand og kage.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Kulturrummet. 

 
Earlier Event: March 27
CPH:DOX KOMMER TIL KLITMØLLER